19. februar 2018
Vi er ankommet. Vi har rejst. Vi har taget afsked og nu er vi fremme. Muren er gennembrudt og granatchokket har ramt os.
Vores aftale om først at måtte stille spørgsmål som: Er det her det rigtige for os? Hvad er det egenligt vi har gang i? Etc. efter to måneder, har vist sig at være meget relevant.
What the fuck har vi egenligt gang i?
Vi er på dybt vand. Toilettet har ikke skyl, det er den gode gamle med en spand vand i bagefter. Der er ingen bruser til bad, der er en lille balje og en øse.
Der er myrer overalt i forskellige afskygninger, der er myg og der er rigtig meget varmt. Der er så mange problemer i mit hoved, problemer som alle her på børnehjemmet lever i uden at se dem som problemer.
Ja, alt er relativt og hvis man ikke har prøvet noget andet, så er oplevelsen selvfølgelig anderledes.
Men jeg er udfordret. På de basale og grundlæggende ting, som jeg har taget for givet hele mit liv. Og vi har taget vores børn med i alt det her, det gør ikke udfordringen mindre.
Men hør her – Udfordringen er taget op!
Vi lægger os ikke ned uden kamp. Kampen for at finde ind til noget elementært og simpelt:
Hvem er vi og hvad gør os lykkelige?
os alle fire på bænken foran kontoret på børnehjemmet
/jeppe
Skriv et svar