Her er vores rejsebeskrivelse af Siquijor. Vi havde rejst de første fire uger at ferien med mormor og morfar, som var kommet på besøg. Efter de tog hjem, tog vi videre til Siquijor. Hvis du vil have indledningen til rejsen med, kan du læse den her.

Vi nød at gå langs stranden, mens solen gik ned
Siqujor er en lille ø, som tager ca. tre timer at køre rundt om. Det er en smuk ø. Måske den smukkeste af de tre øer vi i denne omgang har fået besøgt. Alligevel er der plusser og minusser ved det hele.

Udsigten fra vores altan – den nød vi meget
På Siquijor var vi på stranden alle dage og nød det i fulde drag. Vi brugte også en eftermiddag på at besøge et vandfald, hvor man kunne bade og hoppe ud fra klipperne. Det var en god oplevelse og det var interessant at køre derop, da man fik set øen og lokalområderne på en ny måde. Bagefter kørte vi videre til et 300 år gammelt træ, som ligger ned til en lille dam, som er en naturlig fiskespa. Vi sad der i lang tid alle fire og havde det rigtig sjovt og hyggeligt. Det var en dejlig eftermiddag vi alle sammen nød.

Meget idyllisk og frodigt
Vi boede i en hotellejlighed i byen San Juan. Her var stranden ikke så bred som på Bantayan, men dette var også rart, da det gav mulighed for at søge skygge under palmerne (huske at kigge opad efter kokosnødderne, da de falder tungt). Vandet og sandet er ikke lige så rent og smukt som på Bantayan, der er koraller og andet liv ligesom på Bohol, hvilket vi ikke har behov for, da vores børn ikke har en alder, hvor snorkling eller lign. er en mulighed.

Solnedgangene var bare eventyrligt smukke hver eneste aften
Ligeledes er der ekstremt lavvande. Både om formiddagen og eftermiddag. Noelia har nydt dette. Hun kaster sig bare ud og ’svømmer rundt’ for vandet har en passende højde til hende, men Jeppe og jeg savner muligheden for at kunne komme lidt længere ud og blive svalet af. Det er bare ikke en mulighed. Faktisk er det så lavvande om eftermiddagen, at det slet ikke er muligt at bade. Vandet er ganske enkelt væk! og vi kan ikke gå så langt ud, at vi kan bade, for derude starter korallerne med søpindsvin og andet godt fra havet. Bunden uklar og ikke noget vi vil bevæge os henover.

Sjov og leg på stranden i de smukke omgivelser
Til gengæld er det smukt på øen og der er de smukkeste solnedgange vi længe har set. Vi bor direkte ned til vandet og nyder udsigten fra altanen. Her er dejligt, fredligt, og hyggeligt at være. Gid mormor og morfar var her og delte oplevelsen med os.
Jeppe & Sabrina
Seneste kommentarer