EN FAMILIES REJSE

En blog om at rejse som en familie

Kollektivet på Bornholm

Vi har boet hos mine forældre på Bornholm de sidste tre en halv måned. Temmelig vildt at bo så tæt med sine forældre i så lang tid. Det skal da heller ikke være nogen hemmelighed, at jeg var lidt skeptisk, da Jeppe talte om, at det kunne vi da sagtens gøre. Øh, tre en halv måned er længe og jo jo jeg ved, at jeg trives i deres selskab, men dertil ligefrem at bo så tæt i så lang tid var en lidt overvældende tanke.

Nu står vi så og skal ”rejse hjem” til Frederikssund igen og jeg tænker bare – skal vi allerede hjem? Øv.. Det er gået så godt. Det er en gave for alle at få denne oplevelse. Vores unger stortrives med mormor og morfar. De får et særligt bånd, når man bor så tæt og Jeppe og jeg har kunne tage os nogle friheder, som vi ellers ikke kunne gøre.

Ligeledes ved jeg, at ungerne vil savne dem. Nu skal de til at nøjes med deres to kedelige forældre, som aldrig rigtig helt har tid til at lege på samme måde, som morfar og mormor giver sig tid til.

Aston har et helt særligt bånd til min far. De to kan snakke og snakke om stort og småt. Aston spørger nysgerrigt indtil et emne og min far fortæller i detaljer om hvordan bierne laver honning, hvordan man slukker en ildebrand, hvordan kroppen fungerer, fortællinger om hvaler, hvordan man skal sejle et skib i uvejr, hvordan man reparerer ting – ja listen er lang. De to altså! Det er herligt at se dem sammen. Herligt når de kommer susende forbi med alverdens udstyr, fordi de nu skal ud og slukke en ildebrand, eller hvad det kan være de har gang i. Bedste venner – sådan beskriver Aston i hvert fald hans morfar.

Derfor har det også været naturligt for os at overveje om vi skulle flytte til øen. Alle bolde er allerede kastet op i luften i vores liv, men vi er nået frem til, at det skal vi ikke. Det er ikke det, vi vil, selvom mange ting taler lige ind i det, vi ønsker som familie; mere tid til hinanden, ikke skulle arbejde fuldtid, natur, være tæt på bedsteforældre mv.

Vi er alle glade for den tid, vi har haft på Bornholm med mine forældre. Dette blev en uventet del af vores rejseeventyr, men en oplevelse som vi sætter stor pris på.

Jeg vil savne at bo så tæt med mine forældre, hvilket vitterligt er noget at være taknemmelig over – tænk at vi har så gode bedsteforældre og at vi alle kan fungere så godt sammen. Vi vil savne dem i hverdagen, men heldigvis er vi fysisk tættere på dem nu, end da vi boede i Filippinerne.

Mor og far tak for en dejlig tid på Bornholm.

Klems Sabrina

 

Få besked når der er nyt på bloggen

2 Kommentarer

  1. Uffe Rebsdorf

    15. marts 2019 at 13:55

    Kære Sabrina og familie
    Kære alle jer.

    Hvor vi dog savner jer, skønt at kunne mindes en god tid, hvor vi var sammen 24/7
    Det er som du skriver, noget at være taknemmelig for og det er vi i den grad.

    Godt skrevet, jeg var rørt til tårer, – kan man virkelig have det så god? Ja det kan vi.

    Tak er nok det eneste, der lige er at sige,- tak.

    Kærlige hilsner
    3xFar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

© 2019 EN FAMILIES REJSE

Tema af Anders NorenOp ↑

Social media & sharing icons powered by UltimatelySocial