Her er vores rejsebeskrivelse af Bohol. Vi rejste sammen med mormor og morfar, som var kommet på besøg. Hvis du vil have indledningen til rejsen med, kan du læse den her.
Vi tog turen tilbage til Cebu. Først med færgen, så samme fire timers bustur. Dernæst fra busstationen til en færgeterminal og så var færgeafgangen selvfølgelig udsolgt. Typisk! men intet er så skidt, at det ikke er godt for noget – businessclass var tilbage, så dem nuppede vi og færgeturen til Bohol gik derfor virkelig godt.
Vi vidste godt, at Bohol ville være mere turistet, men vi tænkte også, at det kunne være rart, at komme til lidt mere civilisation efter 14 dage på en lille bitte ø med ikke andet end bademuligheder. Det fortrød vi lidt. Vi kunne sagtens tage 14 dage mere med mindre civilisation og gode bademuligheder. Malls, turister og knap så lækker strand var ikke det vi længtes efter.
Måske skulle vi have startet i omvendt rækkefælge, for det er svært, at måle noget nær paradis, med almindelig god strand. For White Beach, som vi var mest på, var jo fin og lækker, men ikke på højde med den i Santa Fe, og om eftermiddagen blev det meget lavvande. Eftersom denne ø også byder på gode snorkle muligheder, så betød det, at bunden er mere uklar, så man vader ikke bare ud. Man kigger ned og passer på man ikke træder på søpindsvin, søstjerner, træder på sten osv. Her ”gælder det om”, at finde de klare tanger af vand, hvor man frit kan gå ud, men disse områder på stranden er naturligvis også dem, som bliver benyttet af flest mennesker.
Mange af de badende var lokale, hvilket vi synes er dejligt, men de lokale på Bohol holder åbenbart utrolig meget af karaoke, hvilket blev spillet for fuld hammer til sen aften og vi nåede bare aldrig til punktet, hvor karaoke blev vores ven. Også dette er en smagssag. Alt i alt syntes vi, at stranden var for crowded og ikke så egnet til små børn.
Heldigvis havde vi denne gang booket en bolig med pool og det var fedt. Især nu hvor vi var blevet så forvente med stranden på Bantayan. Ungerne nød virkelig poolen og efter blot to dage i den lærte Aston faktisk at svømme. Han dykker derud af og det er ret sejt for en fireårig at være – det synes hans mor, far, mormor og morfar i hvert fald!
Øen bød på turistattraktioner af en anden kaliber. Vi fik besøgt Chocolate Hills, Tarsier (verdens mindste abe), gået over en hængebro lavet af bambus og spist på en flydende restaurant. Alt sammen gode oplevelser, men ikke noget man behøver at besøge to gange.
Restaurant muligheder var, efter vores smag, heller ikke lige så fede som på Bantayan. Nogle steder var måske nok mere fine, men vi holdt i langt højere grad af alt det mere lokale på Bantayan, hvor det hele lå i gåafstand.
Vi synes ikke øen ramte plet, som Bantayan gjorde og vi tænker, at en af grundene til dette er, at der er længere til al ting. Vi havde ikke noget nærliggende marked, supermarked eller lign., hvilket betød, at vi skulle køre ind til byen for at få tanket op af diverse ting og sager. Restauranterne lå også mere spredt og nogle gange krævede disse også kørsel.
Jeg kan ikke sige, at vi udnyttede alle muligheder for øen byder også på mange andre seværdigheder og lækre strande, såsom Alona Beach, men vi nåede aldrig rigtig at benytte os af disse muligheder, da vi i virkeligheden bare havde nok i os selv og ikke rigtig gad, at begive os ud på ture, som krævede kørsel mv.
Alligevel har det været en månedsferie med mormor og morfar, hvor vi har haft det godt, nydt livet og få kommet hinanden ved. Vi har nydt hvert sekund af det og fået tanket godt op. Gid man nogle gange kunne pause tiden, i så fald ville jeg havde gjort det lige her i denne tid, hvor mine forældre var hernede.
Jeppe & Sabrina
Seneste kommentarer